Alle forestillinger på Hold 3 begynder i Nordisk Film Biografer, Kennedy Arkaden kl. 16.00
Husk hvis I er flere der skal følges ad, at tilmelde jer sammen her på hjemmesiden..Husk at påføre navn, adresse og fødselsdato på alle deltagere.
Kun filmklubbens medlemmer har adgang til forestillingerne i BioCity, det er IKKE muligt at købe billet til en enkelt forestilling.
USA 2019 - Engelsk tale
Guy Ritchie
Vises fra kl. 16:00 til ca. kl. 18:05
Filmen vises i perioden 23-10-2020 - 06-11-2020
En spændende og sprudlende live-action-version af Disneys animationsklassiker. ”Aladdin” er fortællingen om den charmerende og godhjertede gadeknægt Aladdin og hans trofaste følgesvend, aben Abu. Og om den modige og selvstændige prinsesse Jasmin og lampeånden Genie, som måske er nøglen til deres fremtid. Den energiske lampeånd Genie spilles af
Will Smith og Mena Massoud spiller den charmerende gadeknægt Aladdin. Naomi Scott spiller Jasmin, den smukke og selvstændige prinsesse. Stærkt underholdende filmeventyr i et forrygende tempo.
USA 2020 - Engelsk tale
Chris Sanders
Vises fra kl. 16:00 til ca. kl. 17:40
Filmen vises i perioden 20-11-2020 - 04-12-2020
Vi befinder os i 1890’ernes Californien. Hunden Buck – en stor og stærk Skt. Bernhard/Skotsk Collie hund lever et ubekymret og godt liv hos en rig og sympatisk dommerfamilie. En dag, da han nærmest har splittet familiens hus ad, bliver Buck som straf sat
udenfor døren og må sove på terrassen. En af de ansatte på ejendommen stjæler hunden videresælger som slædehund til forskellige familier, indtil den ender hos det fransk-canadiske postbud Perrault, som bringer posten ud til de afsides beliggende byer. Call of the Wild er en flot film for dem som kan lide hunde, dramatik og eventyr i den snedækkede vildmark.
USA 2019 - Engelsk tale
Jake Kasdan
Vises fra kl. 16:00 til ca. kl. 18:05
Filmen vises i perioden 18-12-2020 - 15-01-2021
Spencer, Fridge, Martha og Bethany studerer i forskellige byer. Spencer har det svært. Den virkelige verden har ramt ham, og han længes efter eventyret, spændingen og de superkræfter, som hans Avatar, Bravestone, var i besiddelse af. Filmen er bygget op omkring samme koncept som den første. Den umage gruppe skal løse en opgave for at redde Jumanji fra en ond skurk. Da de vender tilbage til Jumanji for at redde en af deres egne, opdager de, at intet er, som de havde regnet med. Spillerne bliver nødt til at udforske nye og ukendte territorier, fra tørre ørkener til snebeklædte bjerge, for at flygte fra verdens farligste spil.
Danmark 2019 - Dansk tale
Anders Morgenthaler og Mikael Wulff
Vises fra kl. 16:00 til ca. kl. 17:20
Filmen vises i perioden 29-01-2021 - 12-02-2021
En komedie om Mugge, verdens lykkeligste dreng. Han bor sammen med sine forældre på en idyllisk og helt almindelig dansk villavej befolket med skæve typer som opfinderen Henrik Skovlykke, femlingerne Allan, Allan, Allan, Allan og Allan, kattedamerne Tove og Karen, et par nonner, der altid går rundt på stylter, og ikke mindst Weirdoen fra Nakskov. Mugges lykke slutter brat, da den glade knægt opdager, at hans mor er blevet forelsket i den uimodståelige crossfit-træner Pierre og nu forlader Mugge og hans far. Det kan Mugge overhovedet ikke acceptere. Han beslutter sig for at gøre alt, hvad han kan, for at bringe sine forældre sammen igen - og det skal foregå ved den store, årlige vejfest.
USA 2020 - Engelsk tale
Jeff Fowler
Vises fra kl. 16:00 til ca. kl. 17:40
Filmen vises i perioden 12-03-2021 - 26-03-2021
I Green Hills går der rygter. I skovene omkring den lille by huserer et væsen kaldet ”Den Blå Djævel”. Selv kalder han sig Sonic. Han har levet i skjul her på Jorden i årevis, levet af vores rester og lært vores menneskelige vaner at kende. Mest fra den lokale sherif, Tom Wachowski, som taler med sine donuts, når han keder sig, hans kæreste, Maddie, hvis yoga-øvelser fascinerer Sonic. Han har også lært baseball at kende. Den lille ensomme Sonic, som er i stand til at bevæge sig supersonisk hurtigt, forsøger at spille baseball med sig selv – og forårsager derved en kortslutning, som mørklægger hele den amerikanske vestkyst. Militæret beslutter at sende Dr. Robotnik i marken for at opspore og neutralisere denne fare for nationens sikkerhed. Selv søger Sonic sikkerhed fra den megalomane Robotnik hos Tom, der altid har drømt om at skifte lillebysheriffens kedsommelige liv ud med en opgave på liv og død. Han får sin drøm opfyldt!